Ledige stillinger hos gammelhavn
Vi søger jævnligt nye medarbejdere, og du er altid velkommen til at kontakte os uopfordret.
Vi gør opmærksom på at vi ikke gemmer ansøgninger, så har du søgt en tidligere opslået stilling, skal du altid søge igen, hvis du er interesseret i en nyopslået stilling.
Er du kok og trænger du til en ny hverdag?
Vi søger en moden og ansvarsbevidst kok, som har lyst til mere forudsigelighed og mindre a la carte.
Vi går ud fra at du har dannet dig et overblik over vores restaurant her på hjemmesiden, og har en idé om, hvad vi serverer for vores gæster.
Vores forretning bæres af selskaber, og nydes af restaurantgæster. Vi har en meget høj gæstetilfredshed, fordi vi gør os umage og fordi vi laver ærlig og reel mad der smager godt i nogle skønne rammer, med en uhøjtidelig tilgang til service.
Vi tror på at vores arbejdsplads smitter af på gæsterne, derfor går vi op i vores interne arbejdsmiljø. Vi taler pænt til og om hinanden, og respekterer vores forskelligheder.
De værdier bærer du også med dig. Til gengæld får du en arbejdsplads med en høj grad af involvering og inddragelse, hvor frihed under ansvar er en selvfølge og hvor vi alle tager ansvar for huset og konceptet.
Vores hverdag er forudsigelig, vi kender vores menuer, og vi ved hvad gæsterne skal spise før de træder ind af døren. Vi har ofte travle weekender, med mange selskaber til frokost.
OBS! Vi holder ofte ferielukket i 2-3 uger i juli måned, og mellem jul og nytår.
Send din ansøgning til info@gammelhavn.dk
Opstart aftales nærmere.
Timeansatte TjenerE ufaglært/faglært
Vi søger engagerede tjenere, som elsker at køre selskaber i weekenderne, og som møder op med et smil og skaber god stemning. Vi søger både unge og voksne.
Vi søger tjenere med erfaring, hvad enten du er faglært eller ej, det vigtigste er at du har kendskab til branchen og kan bevare overblikket. Resten lærer vi dig.
Vores forretning bæres af selskaber, og nydes af restaurantgæster. Vi har en meget høj gæstetilfredshed, fordi vi gør os umage og fordi vi laver ærlig og reel mad der smager godt i nogle skønne rammer, med en uhøjtidelig tilgang til service.
Vi tror på at vores arbejdsplads smitter af på gæsterne, derfor går vi op i vores interne arbejdsmiljø. Vi taler pænt til og om hinanden, og respekterer vores forskelligheder.
De værdier bærer du også med dig. Til gengæld får du en arbejdsplads med en høj grad af involvering og inddragelse, hvor frihed under ansvar er en selvfølge og hvor vi alle tager ansvar for huset og konceptet.
Vores hverdag er forudsigelig, vi kender vores menuer, og vi ved hvad gæsterne skal spise før de træder ind af døren.
Arbejdstiden er fortrinsvis i weekenderne, hvor vi gerne ser du kan tage vagter hver 2. weekend. Vi har ofte travle weekender, med mange selskaber til frokost. Derfor skal du synes det er fedt at arbejde lørdag og søndag dag, heldigvis har du ofte friaftener til andre ting.
Variabel arbejdstid, hvor du byder selv ind på de vagter du kan tage.
Løn efter kvalifikationer med tillæg efter midnat og alle søndag.
Send en ansøgning med lidt om dig selv til info@gammelhavn.dk. Samtaler og ansættelse løbende.
ENGAGERET GASTRONOMELEV
Vi søger en kokkeelev som er lige så begejstret for ærlig mad, af gode råvarer som vi selv er. Hos os får du “hænderne på kogepladen” vi forventer at du vil lære noget, og at du er klar til at tage ansvar for mere end bare at ordne krydderurter og skrælle grøntsager. Til gengæld får du en fed læreplads, hvor du kommer videre med masser af praktisk erfaring indenfor de områder vi er stærke i.
Vi kan med garanti lære dig noget om:
– Smagssammensætninger, lokale råvarer og råvarer i sæson
– Planlægning af menuer efter sæson
– Mad til både få – og mange gæster, både i huset og ud af huset
– Buffetservering & tallerkenservering til selskaber
– Lettere a la carte service
Vi foretrækker at du starter i ny-mesterlære, så du tager grundforløbet her hos os i stedet for på skolen.
Vi tilbyder en struktureret hverdag, hvor der er lidt mere ro på fordi vi kender dagens/ugens menuer, og hvor mange gæster vi har før vi åbner. Det giver ro til dygtiggørelse og til at nørde med nye sammensætninger. Vi har ofte travle weekender med mange selskaber, især frokostselskaber. Menuerne til selskaber er ofte de samme, så du skal også kunne trives i en høj grad af genkendelighed og rutine.
Gode arbejdstider med fleksibilitet til fritid. Dog forventer vi at du er pligtopfyldende og mødestabil da vi er et lille team.
Send din ansøgning til info@gammelhavn.dk med kokkeelev i emnefeltet. Opstart hurtigst muligt.